onsdag den 21. december 2011

Min fødselsdag.

Kære Sofie.
Så er jeg i gang med at runde et skarp hjørne -47 år. Da jeg vågnede i morges var jeg spændt på, om du havde sms til mig. Og ja, der var en sms. Tak for fødselsdagshilsen.
Jeg er glad for, at du kunne lide bogen. John Irwings: Verden ifølge Garp, er bare en sjov og dejlig bog. Det er mange år siden, at jeg læste bogen, men jeg har flere gange tænkt på den. Vi kunne se filmen sammen på et tidspunkt? Irwing skriver godt og medrivende, han har skrevet en del andre bøger, som bestemt også er værd at læse. Har du åbnet de andre gaver?
I dag fik jeg lækkert mogenmad - flot dækket bord, avis og tebirkes. Bagefter ryddede Lasse og jeg op på skolen efter julefrokosten.
Da vi kom tilbage var der dækket op til frokost med 6 kuverter. Det kunne jeg ikke forstå, vi var 4. Tænk som en overraskelse kom Else og Ole. Det var så hyggeligt. Vi hyggede os og fik sludret en masse.
Bagefter kom Anette ind og ønskede tillykke. Jeg skulle hilse fra dem alle sammen. De sender dig en masse tanker.
Lige om lidt skal vi hente sushi. Det har jeg ønsket til aftensmad.
Du må meget gerne skrive om Perth og jobbet - det du ved nu:)
Mange kærlige hilsner
Mum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar