Kære Fidel.
Grøn og varm jul. Faktisk så varmt, at det har været varme rekord for julen. Klimaet er på vej til at ændre sig. Jeg er ved at læse en interessant bog om netop klimaet. Der er mange steder på jorden, hvor levestederne for mennesker ændre sig- som altid er u-landene taberne i det spil.
Nå men tilbage til julen.
D.21.12. på min fødselsdag fik jeg besøg af Ole og Else, hvilket var en overraskelse - en behagelig en. Vi spiste frokost sammen, og Else og jeg fik lagt planer for den kommende kajaksæson.
De næste par dage fik vi købt de sidste julegaver og handlet ind til julen. Ved stationscenteret i Roskilde, tæt på Føtex, er der åbnet en tyrkisk butik med alt indenfor grønt, nødder, brød etc. Priserne er i bund og det er som selv at gå rundt i Istanbul. Der fik vi købt en del lige inden d.24.
Selve juleaften kom Farmor, Ronnie, Hanne, Peter, Mormor og Morfar. Peter spillede klarinet. Vi snakkede om, hvordan morfar og dig sidste år fik pustet i mundharmonikaen. Vi andre skrålede på bedste vis de kønne julesange. Alle fik gaver, som kunne bruges - jeg skriver ikke hvilke:)
D.25 var farmor her stadig, Helle, Lone, Cille og Thea kom. Det var også meget hyggeligt. Vi spillede det sædvanlige pakkespil - for farmor kan så godt lide det.
D.26 kom alle fra Århus. John, Hanne og pigerne. Vi spiste, snakkede, spillede og havde endnu en dejlig dag.
Jeg sender store hilsner fra alle, de spørger, hvordan du har det? om du klarer dig? Jeg svarer, at du har det som en fisk i vandet, og jeg håber, du klarer dig.
Jeg ved ikke helt, hvordan det går med din økonomi - men vi kan sætte det resterende beløb fra børneopsparingen ind på din konto - du kan bare sige til. Det er fjollet at mangle penge så langt væk.
Kunne du bruge den pakke, vi sendte til dig. Spændt på at høre fra dig om din roadtrip og dit nytår.
Kærlig krammier fra mum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar