tirsdag den 28. februar 2012

Tilbage fra Norge

Kære Sofie mus.
Far og jeg er nu tilbage fra Norway. Det var en så dejlig uge. Vejret var meget bedre end sidste år - vi havde en del dage med sol, noget blæst og midt på ugen var det helt stille vejr. Sneen var god, og det blev helt varmt sidst på ugen -0 grader. Vi fik løbet meget hver dag. Og når jeg selv skal sige det, er vi blevet helt gode til lang rend.
Det var igen søde, mennesker vi boede og var sammen med. Jeg elsker om aftenen, når der er musik og sang - ikke for at jeg synger videre godt-men stemningen er bare så god.
Vi kom hjem sent lørdag aften. Lasse og Anders havde hygget sig i ugens løb. Lasse er nu hel bevandret fodbolddommer og har bestået prøven og det hele. Anders har trænet hele ugen, fejret sin fødselsdag med drengene, familien kommer d.11 marts til søndags brunch. Anders er ved at skrive ansøgning til pædagog seminariet. Han og Kasper har været ude at kigge på en lejlighed, i Sydhavnen, som de måske kan leje sammen. Så der sker også noget herhjemme.
Vi har sendt lidt penge til dig....regner med at du kunne bruge dem.
Regner du med New zealand i april?...
Glæder os til at høre fra dig.
Kæmpe krammie.Mor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar